Efteråret er over os, temperaturen falder, og det er tid at få fundet det varme tøj frem og i det hele taget indstille sig på, at sommeren, der med de mange varme og solrige dage kunne synes næsten uendelig, er forbi. Hvis du også allerede er træt af kolde tæer, så læs med her, hvor vi ser på Florida som rejsemål.
I Florida kan du få varmen, mens det er koldt herhjemme, og det kan man trænge til, når vejrudsigten igen står på regn og rusk. I Florida er der dejligt varmt, og her kan få et skud tiltrængt sommer under den danske vinter.
Disse forberedelser skal du have styr på
Inden du læner dig tilbage i flysædet og tager din sovemaske på, er der dog et par ting, du skal sørge for at have i orden. Du bliver nemlig ikke lukket ind i USA uden en indrejsetilladelse. Den kan du søge online via ESTA, læs mere herinde om det. Også dit pas skal du naturligvis have fundet frem fra gemmerne og tjekket, at det ikke er udløbet eller udløber, mens du er afsted, for da kan du komme i problemer. For at kunne rejse ind i USA skal du desuden kunne fremvise en gyldig hjemrejsebillet.
Solskinsstaten lever op til sit navn
Hvad kan man så lave i Florida? Her behøver du ikke kede dig, for der er alle muligheder for at bade, surfe, dykke, sejle og meget mere. Måske har du blot lyst til at ligge på stranden og nyde solen og varmen. Det er ikke uden grund, at delstaten kaldes “The Sunshine State”, for her er der ekstraordinært mange solskinstimer om året.
Hvis du får lyst til at tage ud at se noget, er der også nok at vælge mellem. Overvej for eksempel Bok Towers som er en vidunderlig have og fuglereservat ved Lake Wales. Dette fantastiske sted med blomster, træer og sjældne planter vil blæse dig bagover og bør være på enhver Floridarejsendes liste.
Som besøgende i Florida kommer man heller ikke udenom Disney Land. Denne gigantiske forlystelsespark er en oplevelse, du aldrig glemmer, og dine børn vil elske dig for at tage dem med hertil, hvor alle de kendte og elskede figurer fra Disneys univers venter på jer.
Hvis du er afsted i længere tid, kan du også overveje en smuttur til en anden stat og måske opleve en af landets store byer som eksempelvis Boston, Philadelphia eller “the big apple” – New York City, hvor mange spændende oplevelser venter.