Lars fra Odense på 45 var inviteret til sin søsters bryllup i starten af juni måned. Lars og søsteren har en lang historie med at give hinanden spændende og kreative gaver. Således har mange juleaftener og fødselsdage budt på gaver som for eksempel spaophold, malerkurser, abonnement på blade og aviser, samt meget, meget mere. Da søsteren erklærede at hun skulle giftes med sin kæreste igennem fem år, vidste Lars godt, at der skulle noget særligt til. For at finde ud af hvad det skulle være, gik han derfor på nettet for at få inspiration.
”Inspiration til gaver var der nok af,” fortæller Lars da vi møder ham på en café i Odense midtby. ”Men det var som om der ikke rigtigt var noget, der lige passede til min søster.” Problemet med at finde den helt rigtige gave var meget stressende for Lars, som i sidste ende måtte række ud til vennegruppen for at få hjælp. Lars og søsteren har mange fælles venner, og de kunne derfor give gode råd til, hvilke gaver hun ville blive glad for. Denne handling gav da også lynhurtigt pote; inden for et par dage havde Lars nemlig den perfekte idé til, hvad søsteren skulle have.
Lars smuttede ned i det lokale rejsebureau for at designe den helt rigtige ferie til søsteren. Med videnen om at hun er glad for varme og strand, var valget ikke svært, udtaler han: ”Min søster har alle dage elsket daseferier med masser af sol og drinks”, fortæller han. ”At give hende og hendes kommende mand en tur til Bali var derfor helt oplagt”. Således fik Lars rejsen bestilt og betalt, skrev et kort og tog gaven med til brylluppet.
Som forventet blev gaven en kæmpe succes. Lars søster, som vi fanger via telefonen, fortæller begejstret: ”Det var den bedste bryllupsgave man kan forestille sig! Vi fik mange gode gaver til brylluppet, men Lars’ gave var uden tvivl den bedste. Min mand og jeg havde en dejlig ferie som vi netop er vendt hjem fra for et par dage siden”. Søsteren og manden havde nemlig nedprioriteret bryllupsrejsen for i stedet at bruge alle deres midler på selve festen, og det faktum at de alligevel kom af sted, gjorde hele oplevelsen endnu bedre.
”Jeg vil anbefale alle andre at gøre det samme som mig,” slutter Lars af med at erklære. ”Hvis man har pengene til det og lysten til at gøre lidt ekstra, så er en rejse en gave som gør både en selv og brudeparret glade. At se min søsters smil da hun åbnede kortet var i hvert fald alle pengene og alt besværet værd for mit vedkommende.” Når han på et tidspunkt holder fest håber Lars da også, at søsteren kommer til at gengælde hans gavmilde gestus. ”Hun har da i hvert fald noget at leve op til,” siger han med et skævt smil.